Kuld 2 – 101 dalmatiner

D. 21. maj skulle vise sig at blive dagen hvor vi fik vores hidtil værste katteoplevelse.
Vi havde glædet os som små børn til at få vores 2. kuld. Det  var det første kuld efter vores eget afkom. Vi havde set frem til med spænding at modtage de kære små.
Men det skulle vise sig ikke at være så nemt.
Tinkerbell skulle have født i weekenden d. 16. til 18. maj ifølge alle udregninger på mulige parringsdatoer.
Tirsdag. d. 20 maj bliver hun første gang skannet på Husum Dyreklinik, da hun nu er på enten 67. eller 68. dag. Killingerne lever i bedste velgående. Hun havde haft plukveer, men var ellers ved godt mod. Hun var dog rastløs og sov meget.
D. 21. maj kontakter vi dyrlægen om morgenen da hun har udflåd og vi er egentlig i tvivl om det er vandet der er gået. Vi aftaler at vente et par timer, men kører ved middagstid afsted til 2. skanning. Her ser det ud til at killingerne har nedsat hjertefrekvens og Tinkerbell får kalk og de beholder hende. Hun bliver undersøgt og får næring. Kl. 14 skulle vi ringe og få at vide om de ville forløse killingerne ved kejsersnit. Her får vi oplyst at killingerne nu har det fint i maven på katten og at risikoen for kejsersnit er for stor til sammenligning. Katten burde kunne føde selv.
Kl. 15 går vandet på vej hjem fra dyrlægen. Efter 1 time og 45 min. med presseveer hvor vi den sidste halve time kan se et helt hoved eller numse presse på skedeudgang kontakter vi dyrlægen og får føst at vide at vi godt kan vente 1 time mere – men ved nærmere eftersyn kan vi se at der er tale om tørfødsel og at snude og mund er synlige på killingen. Vi styrter afsted til dyrlægen og ankommer 10 min. senere.
Killingen bliver født med voldsom magt og til stor smerte for moderkatten som stresser meget.
Killingen overlever mirakuløst og hun kan følges her på siden. Hun bærer pt. navnet Luckie.
Næste killing fødes kort tid efter, dødfødt og med grønne striber som tegn på iltmangel. Vi bliver herefter sendt hjem . Hjemme møder der os endnu en dødfødsel – og moderkatten er nu skræmt fra vid og sans.
Vi beslutter 1½ time efter, hvor fødslen også er gået i stå, at de sidste killinger skal fjernes ved kejsersnit.
Alle fire killinger er død af iltmangel – og dyrlægens forklaring er at det er den første killing der strandede, som har forløst hinderne på de resterende killinger og trukket dem direkte i døden. Der var tydelig afførring på alle killingerne – samt den før omtalte grønfarvning.

Tinkerbell klarede kejsersnittet fint og begyndte allerede næste morgen at tage sig af sin ene lille baby. Hendes reproduktionssystem så heldigvis fint ud.

Vi sidder tilbage sønderknuste og med et stort tab af 4 smukke killinger – 2 cremefarvede, 1 sort tabby og en rød.

Vi vil gerne hermed opfordre alle til at reagere så snart der har været kraftige presseveer i mere end 30 min. Glem alt om kattebøgernes fine beskrivelser af at op til 2 timer er normalt.

Ligeledes vil vi en anden gang når en kat går over tid, forlange kejsersnit ved mindste forandring af killingernes hjerterytme.

Tak til alle de opdrættere som direkte og indirekte har supporteret og hjulpet både fysisk og med gode råd. Det har virkelig været af stor betydning for os.‘

Luckie har haft en hård start i livet og på trods af at Tinkerbell lod hende die allerede 8 timer efter kejsersnit haltede hun lidt bagefter.
Men Luckie har allerede fra start vist os at hun er en fighter.
Vi tør kun drømme om at Tinkerbell kan få killinger igen – så derfor bliver Luckie hjemme for at bevare linjerne.
Hun bliver boende hos Rikke, Koda og hendes mor.


Hun ligner en smuk rød Ferrari, og en blå Disney prinsesse 
Følg med i hendes på hendes egen side under “Hunkatte”