Om os

Trine & Rikke Winkel

Vi er to søstre som deler den store lidenskab for norske skovkatte. Det hele startede med Trines køb af Belle som selskab til en huskat som hun havde haft et par år. Efter at  have stiftet bekendtskab med denne fantastisk skønne race, begyndte vi at gå på udstilling for at få et større indblik i hvad det indebar at udstille og avle. Herigennem skabte vi kontakt til flere opdrættere og gennem to forsøg, lykkes det i december 06 at lave det første kuld på Belle. Vores plan er at opdrætte på stueplan og udstille i det omfang vi og vores katte har lyst. Derfor vil vi kun have 2-3 kuld om året. 

Privat arbejder Trine som konsulent, mens Rikke ansat i den finansielle sektor. Vi bor tæt på hinanden og har derfor mulighed for at supportere hinanden med vores katte.
Derudover deler vi på trods af vores aldersforskel på 10 år – interessen for Disney-film – hvilket forklarer vores valg af navne til vores killinger🙂 

Rikke bor i lejlighed, men kattene har adgang til frisk luft på altanen som er indrettet til “løbegård”. Trine bor i rækkehus – og kattene har adgang til indhegnet have. 

Vi opdrætter i stort set alle farvegrupper, men har i en del år lagt stor vægt på sølv. Fremtidig vil vi arbejde mere med varme vilde farver.
Målet for vores opdræt af norske skovkatte, er at avle sunde racetypiske katte med et skønt selvstændigt temperament.

Alle vores avlskatte er scannet negativ for HCM og GSD4. De er desuden testet for Pkdef.

Vi opdrætter i FIFe regi og efter Felis Danicas regler.
Vi er medlem af Racekatten og Norsk Skovkattering.
Trine har gennemført Pawped Academy G1, G2 og G3 samt Skovkattekørekortet.

Vi er begge bosiddende i Herlev (15 km nordvest for København) 

Kontakt via 
[email protected] eller ring til Trine på +45 28554355